Amelanchier lamarckii (lat. Amelanchier lamarckii) - gülçiçəyikimilər fəsiləsinin irqa cinsinə aid bitki növü.
İkiləpəlilər ilə əlaqədar bu məqalə qaralama halındadır. Məqaləni redaktə edərək Vikipediyanı zənginləşdirin. Amelanchier lamarckii (lat. Amelanchier lamarckii) - gülçiçəyikimilər fəsiləsinin irqa cinsinə aid bitki növü.
Almindelig bærmispel (Amelanchier lamarckii) er en 4-5 m høj busk, der i Danmark plantes som prydplante og i læhegn, og undertiden findes forvildet.
Almindelig bærmispel er en stor, løvfældende busk med en riset, opret vækst. Barken er først rødbrun og næsten hårløs. Senere bliver den gråbrun, og til sidst er barken ensfarvet grå (meget lig bøgebark).
Knopperne er spredte, udspærrede, glatte og slanke. Farven er først gråbrun, men i løbet af vinteren bliver lyssiden klart rød. Bladene er kraftigt behårede, oprullede og kobberrøde i udspringet. I løbet af et par uger ændrer de udseende og bliver ovale med skarpt savtakket rand. Oversiden er nu gråligt mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Høstfarven er klart rød.
Blomsterne er hvide og duftløse. De sidder mange sammen i åbne, overhængende klaser. Bærrene modner tidligt (juni-august), og de er mørkelilla.
Rodnettet er fladt udbredt lige under jordoverfladen. Det er tæt forgrenet. Busken laver jordtræthed.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 8 x 6 m (20 x 15 cm/år).
Amelanchier lamarckii regnes som synonym med nogle botanikeres brug af A. canadensis. I overenstemmelse hermed anvendes også det danske navn "canadisk bærmispel" om arten. Andre regner arten for en apomiktisk mikroart, muligvis nedstammende fra en hybrid mellem A. laevis og enten A. arborea eller A. canadensis.
"Almindelig bærmispel" har også været brugt som betegnelse for rundbladet bærmispel (A. ovalis)[1], muligvis med indflydelse fra tysk, hvor denne hedder Gewöhnliche Felsenbirne.
Bærrene er spiselige og kan spises friske anvendes til marmelade.
Almindelig bærmispel (Amelanchier lamarckii) er en 4-5 m høj busk, der i Danmark plantes som prydplante og i læhegn, og undertiden findes forvildet.
Almindelig bærmispel er en stor, løvfældende busk med en riset, opret vækst. Barken er først rødbrun og næsten hårløs. Senere bliver den gråbrun, og til sidst er barken ensfarvet grå (meget lig bøgebark).
Knopperne er spredte, udspærrede, glatte og slanke. Farven er først gråbrun, men i løbet af vinteren bliver lyssiden klart rød. Bladene er kraftigt behårede, oprullede og kobberrøde i udspringet. I løbet af et par uger ændrer de udseende og bliver ovale med skarpt savtakket rand. Oversiden er nu gråligt mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Høstfarven er klart rød.
Blomsterne er hvide og duftløse. De sidder mange sammen i åbne, overhængende klaser. Bærrene modner tidligt (juni-august), og de er mørkelilla.
Rodnettet er fladt udbredt lige under jordoverfladen. Det er tæt forgrenet. Busken laver jordtræthed.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 8 x 6 m (20 x 15 cm/år).
Die Krinteboom (Amelanchier lamarckii), de:Kupfer-Felsenbirne, woaksed an Sträiten, Dome un in dän Tuun un wäd so 'n 5 m hoch. In dät Faarjier sünt do Struuke ful mäd Blöiten un in n Suumer sünt där fuul ietboare smoakelge Bäien an do Struuke. Dan mout me gau weese mäd dät Plükjen, uumdät binne n poor Deege do Dröiselken, Duuwen un uur Fuugele aal do Bäien apfreeten häbe. Dät sunt eegentelk neen Krinten, man in Nouddüütkslound heete do Struuke al sänt fröier un aleer Krinteboom (blw. do äntspreekende Woude ap Platt- un Hoochdüütsk un wät deer aal noch boald wäd).
– Bielden, Videos un Audiodoatäie
Die Krinteboom (Amelanchier lamarckii), de:Kupfer-Felsenbirne, woaksed an Sträiten, Dome un in dän Tuun un wäd so 'n 5 m hoch. In dät Faarjier sünt do Struuke ful mäd Blöiten un in n Suumer sünt där fuul ietboare smoakelge Bäien an do Struuke. Dan mout me gau weese mäd dät Plükjen, uumdät binne n poor Deege do Dröiselken, Duuwen un uur Fuugele aal do Bäien apfreeten häbe. Dät sunt eegentelk neen Krinten, man in Nouddüütkslound heete do Struuke al sänt fröier un aleer Krinteboom (blw. do äntspreekende Woude ap Platt- un Hoochdüütsk un wät deer aal noch boald wäd).
