Mejser (Paridae) er en familie af små, rastløse fugle med ret stort hoved og et kort, men kraftigt næb. Flere arter har mangefarvede fjerdragter. Mejserne er oftest stand- eller strejffugle.
De fleste mejser er hulerugere, og er derfor afhængige af hule træer eller andre huller som f.eks musehuller. Topmejsen udhugger selv sit redehul i trøsket træ.
Der er stor konkurrence blandt de hulerugende fugle om et redehul. Derfor begynder mejserne meget tidligt at yngle om foråret, for at få et forspring i forhold til andre hulerugende fugle. Musvitten kan f.eks. høres synge allerede fra januar.
De lever både af dyrisk og vegetabilsk føde. Om sommeren lever de af insekter, mens de om vinteren lever af frø.
Om vinteren ses ofte blandede mejseflokke, det vil sige flokke af flere forskellige mejsearter. Ofte ses også andre småfugle, f.eks. fuglekonge og træløber.
Mejserne er især udbredt i skovområder på den nordlige halvkugle. En del arter findes dog i Asien og Afrika. De mangler helt fra Australien og Mellem- og Sydamerika.
I Danmark forekommer seks mejsearter. To af dem, topmejse og sortmejse, har bredt sig i Danmark i 1800-tallet, da nåleskovsplantager blev almindelige.
Tidligere blev alle de danske mejser henregnet til slægten Parus (halemejse, pungmejse og skægmejse tilhører ikke mejsefamilien). Nye analyser af fuglenes DNA har dog vist, at de bør inddeles i flere små slægter.
Desuden findes tre andre slægter med i alt syv arter, der er udbredt i enten Nordamerika eller Asien.
Mejser (Paridae) er en familie af små, rastløse fugle med ret stort hoved og et kort, men kraftigt næb. Flere arter har mangefarvede fjerdragter. Mejserne er oftest stand- eller strejffugle.
De fleste mejser er hulerugere, og er derfor afhængige af hule træer eller andre huller som f.eks musehuller. Topmejsen udhugger selv sit redehul i trøsket træ.
Der er stor konkurrence blandt de hulerugende fugle om et redehul. Derfor begynder mejserne meget tidligt at yngle om foråret, for at få et forspring i forhold til andre hulerugende fugle. Musvitten kan f.eks. høres synge allerede fra januar.
De lever både af dyrisk og vegetabilsk føde. Om sommeren lever de af insekter, mens de om vinteren lever af frø.
Om vinteren ses ofte blandede mejseflokke, det vil sige flokke af flere forskellige mejsearter. Ofte ses også andre småfugle, f.eks. fuglekonge og træløber.
